På Kulturhavnen ved Fyrskibet Gedser Rev, 25. september, kl. 21:15 (ca.)

Sussie Chaline Lindström synger for og John Rønnefelt spiller til – alle stemmer i:

  1. Barndommens gade (tekst/musik: Tove Ditlevsen/Anne Linnet)
  2. Joanna (tekst/musik Kim Larsen)
  3. Lyse Nætter (tekst/musik: Alberte Winding/Aske Bentzon)

Barndommens gade

Tekst: Tove Ditlevsen, 1942
Musik: Anne Linnet, 1986

Jeg er din barndoms gade
jeg er dit væsens rod.
Jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.
Jeg er din mors grå hænder
og din fars bekymrede sind,
jeg er de tidligste drømmes
lette, tågede spind.

Jeg gav dig min store alvor
en dag du var vildt forladt
jeg dryssed’ lidt vemod i sindet
en drivende regnvejrsnat.
Jeg slog dig engang til jorden
for at gøre dit hjerte hårdt,
men jeg rejste dig varligt op igen
og tørrede tårerne bort.

Det er mig der har lært dig at hade
jeg lærte dig hårdhed og spot.
Jeg gav dig de stærkeste våben
du skal vide at bruge dem godt.
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen,
møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven

Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen.
Møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven.

Og hører du renere toner
stemt til en skønnere sang
skal du længes efter min stemmes
sprukne og kejtede klang.
Fløj du så vidt over lande
og voksede du fra din ven

Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.

Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.
Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.
Gav dig de vagtsomme øjne
på dem skal du kendes igen.
Møder du en med det samme blik
skal du vide han er din ven.

Ja, jeg er din barndoms gade,
jeg er dit væsens rod.
Og jeg er den bankende rytme
i alt hvad du længes mod.
Fløj du så vidt over lande
og voksede du fra din ven?


Joanna

Tekst og musik: Kim Larsen, 1973

Ta mig med til dit drømmeland
der hvor man ka drømme
og ta mig med ud i verdens larm
der hvor man ka larme

Ta mig med til Joanna
ta mig med ta mig med ta mig med
hvis det er der hvor man ikke bare
ska passe sig selv

Ta mig ud til det store hav
der hvor man ka svømme
og ta mig op i den tynde luft
der hvor man ka svæve

OMKV.

Ta mig ud i den grønne skov
der hvor man ka spire
og ta mig med ind til storbyens jag
der hvor man ka jage

OMKV.


Lyse nætter

Tekst: Alberte Winding, 1991
Musik: Aske Bentzon
, 1987

1. Nu kommer fuglene igen,
og lyset vælter pluds’lig ind,
det kommer gennem alle sprækker,
lyse nætter er tilbag’.

2. Alt, hvad der rørte sig, blev glemt,
da du var rejst, var det så nemt.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.

Du er tilbag’, du er hos mig.
Du er tilbag’med varme dag’,
du er hos mig.

3. Nu kommer lydene igen,
og verden vælter pluds’lig ind
med parasoller og sandaler,
bølger maler alt i sand.

4. Jeg havde huset fuld af vind
og nye frugter fløjet ind.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.

Du er tilbag’, du er hos mig.
Du er tilbag’med varme dag’,
du er hos mig.

Du er tilbag’med varme dag’,
du er hos mig.